//om os//

Street Station er et kunststudie for kunstnere i Aalborg under 25 år.

Hvem? 
Vi er en samling af unge kunstnere, fra Aalborg og omegn. Vi er en gren af UngAalborg og en del af det nye sted Blok X.
Vi vil gerne forandre Aalborgs kunstkultur, ved at give hele Aalborg et indblik i det kunstneriske vækstlag – og give folket mere kunst at kigge på 🙂

Hvad?
For os kunstnere på Street Station, har Street været et virkelig fedt sted at starte, med at komme ud med sin kunst. Mange af os havde ikke prøvet at udstille, før vi startede på Street, og derfor har det at være kunstner på Street, bragt mange gode muligheder med sig. Vi får også løbende tilbud om forskellige jobs, både igennem UngAalborg, men også igennem virksomheder og privatpersoner, der kontakter os, fordi de er interesserede i samarbejde, undervisning, dekoration af vægge, udstilinger osv.
Når man bliver en del af Street Station, bliver man også en del af det hold, der får forskellige tilbud på jobs og det giver mange os nogle helt vildt gode muligheder, for at komme ud med vores kunst og tjene penge på den.

Hvor?
Vi er placeret midt i Karolinelund, Aalborg,  i den gamle hovedbygning.

Hvordan?
Street Station er en gren af UngAalborg, og er ét af UngAalborgs mange tilbud til unge. Derfor er Street Station også gratis at være en del af. Til daglig er det vores (kunstneres) ansvar at sørge for, at studiet ser fungerer som det skal. Når man er kunstner på Street Station, kan Street Station benyttes 24/7, 365 dage om året. Derfor kan vi altid tage på Street Station for at arbejde, mødes og hygge.

Hvornår?
Street Station startede i 2014 og var på det tidspunkt placeret ved Østhavnen i Aalborg. I 2017 flyttede Street Station til nye lokaler på Østerbro, ved siden af Aalborg Hovedbibliotek. Efter et par gode år på Østerbro slog Street Station sig sammen med flere grene af Ung Aalborg, og vi er nu en del af Blok X, som er det nye kunst/teater/musik/event/workshops-sted i Aalborg 😀
Et par af os kunstnere der var med til at starte Street Station op i 2014, er stadig med den dag idag. I løbet af årene har der selvfølgelig også været udskiftning i vores hold, fordi nogle er begyndt på uddannelse, flyttet til andre byer eller fået arbejde. Hver gang en kunstner forlader vores hold, kommer der en ny kunstner ind.

Projekter:
Siden Street Stations start i år 2014, har vi været med i mange forskellige projekter. Her er et lille uddrag af projekter, som vi enten af stået for eller deltaget i:

  • Samarbejdet med “Aalborg i rødt” (dekoration af vægge flere steder i Aalborg)
  • Streetmekka Equality Jam (kunstworkshop for 30 asylbørn + andre kunstinteresserede børn i Aalborg)
  • “Aktiv sommer” (Kunst/graffiti workshoppen for unge), 2017, 2018 & 2019
  • “Sønderborg breakdown” graffiti med unge, 2017 & 2018
  • Årsudstillingen ”Reality check”, 2017
  • Samarbejde med Elsk Aalborg, 2017
  • Streetart til Waaterfestival i Aalborg, 2018
  • Åbningsfest på Street Station (Østerbro) 2018
  • Årsudstillingen ”YOUniverse”, 2018
  • Labellessgallery X Street Station event, 2018
  • Halloweenevent, 2018
  • Erasmus kunstprojekt i Moldova, 2018
  • “Aalborg i rødt” streetart på havnen, 2017 & 2018
  • “Aalborg Amaze” udstilling, 2017, 2018 & 2019
  • Deltagelse på Nordic Ink i Frederikshavn, 2018 & 2019
  • Gruppeudstilling på Galleri Inuit hos Kurt Wolfsen, 2018
  • Udstilling til “MusikkensBEAT” på Musikkens Hus, 2019
  • Streetart til NorthSide Festival VIP Lounge, 2019
  • Gavlprojekt i samarbejde med Aalborg Biblioteket, 2019
  • Kunst på væggene i Musikkens Hus, 2019
  • Kridtspray på Limfjordsbroen, 2019

…….og meget meget mere 🙂